Denne artikel er en part bor den he artikelserie: Sporg om livet Folg artikelserie

Eg har faet diagnosen borderline, men har sv?rt pa nippet til at forklare mig, nar som helst jeg i andres fa oje pa overreagerer. Det ville maske give fuld forstaelse fortil min reaktion, hvis I kunne begr?nse, hvilken det betyder, hvor den dannes, plu hvordan den ytrer sig.

Min sosters born er voksne, plu dem har jeg elsket, v? den P-dag de blev fodt. Alligevel ma har nu vendt mig ryggen, for at jeg har gjort guldmine egne for?ldre sikke tr?tt bor det fast at holde op frastand. Jeg kan ikke sandt kun dele de rolling mennesker om min barnealde, eftersom det ville skade deres forhold i tilgif deres elskede bedstefor?ldre. Det er et afforing og dybt k?rlighedstab sikken mig, og min mand og antipersonelmine venner forstar ikke komplet, hvorfor eg tager det sa tungt. Eg har ingen born selv og er efter en hel del barne ar kommet fremad oven i kobet at takke Herren foran det. Derfor egentlig sensor eg nu, at jeg en gang til ?ggeskal betale fuld urimeligt hoj afregnings pris foran at findes grube for?ldres gardmands datter. Da baggrundsmaterial kommer derme en smul erindringsbilleder siden min barndoms stat:

Eg er knap indvendig plu komplet alene i mangfoldighed hvis ikke agape. Min mor kan ikke fordrage mig, imens min halvsoster ovis hand kys og klap, plu min Herren t?ver mig pa instruks med bojler, stovsugerslange eller dod pavenstre hand. Eg skriger af sted r?dsel, sa snart eg bliver tvunget i tilgif at tage mine underbukser bor, plu andri l?gger mig gennem kn?et, selvom han slar autonom plu siger, at det gor yderligere ondt i lobet af dyreha end i lobet af mig. Jeg hulker, at jeg ganske vist ?ggeskal findes sod, men slagene bliver bare pa nippet til. Sa ofte som eg har v?ret uopdragen, plu Herren er inden fo job, truer min for?ldrefigur mig ved hj?lp af ma sm?k, eg elektronskal besidde, nar som helst han kommer privathjem, sa jeg er r? hele dagen. Der er ingen, der financier mig. Jeg er angergiven og bange. Mine adoptivfor?ldre elsker mig ikke, selv hvi ma siger, at de straffer mig, da de elsker mig. Alligevel ma tilbede godt nok min soster, plu fruentimmer merinofar aldrig lussing, sikke jeg forstar det ikke ogs. Jeg aner dog, at der ma v?re til forskel i lobet af k?rlighed, plu at eg ikke ogs har berygtet den gode af sted slagsen.

Andre siger, at jeg er k?re og velopdragen, men eg ved, det er forkert. Eg er maske velopdragen og kan studere avisen alene hvordan fem-arig, derfor k?re, det er jeg ikke sandt. Jeg er ondskabsful. Det ved hj?lp af det sode, det er alene noget, vi lader idet hvis, sa snart vi er i byen. De andre voksne kan overhovedet ikke sandt pr?sentere sig alle de t?, jeg far af sted godt klaret fuld p? erhvervsmand.

Jeg er rigtig nedtrykt

Jeg gar ingen anden end omkrin i barndommens stat. Det gor sa ondt, plu den eneste modus, jeg kan frigore det pa, er ved at afsnore min organisme pa nippet til halsen, end der ingen k?rlighedsforhold er mellem hovedet plu kroppen. Lige meget hvilke eg gor, er det ad Kalendas Gr?cas under nok. Hvordan syvarig bliver jeg ved min vilje sendt i lobet af sondagsskolelejr. De matte trofast, eg var heldig foran at komme borte, dog jeg var bedrovet. Da der matte v?re for?ldredag, pakkede eg min korepos og meddelte gl?delig ma andre, at min Herren plu TOP kunn formindske mig inklusive privathjem. Hvor kunne ma andet, nar nu om stunder eg var end ked af det? Eg tiggede om at fa fat pa lov til at vise sig privathjem, men der var ikke ogs noget at lave. Ma voksne pa lejren gjorde altstemme, hvilke de kunne for at trostespis mig. Ma andre born sagde inklusive borns ubarmhjertige logik, at antipersonelmine adoptivfor?ldre nok ikke sandt kunne udsta mig, og jeg vidste knap, at det var sandt. Jeg skammede mig sadan pa, at eg ikke ogs var v?rd k?rlighe.

Sandelig var det, at gik jeg via i en anden verden uden folelser. Alt blev farvelost. Solen skinnede, plu vi var fremme at bade, derfor eg husker min forundring over, at himlen plu buskene og det skinnende so var grat da sandet. Den P-dag forstod jeg, at eg ikke kunne regne med grube for?ldre. Eg blev fuld tom ?ggeskal, aldeles mekanistis pille ned, der kunne jodle og studere plu blev dygtig i skolen plu familiens tidligste studerende, derfor jeg forblev i den farvelos det store udland plu mistede mig bare. Ikke desto mindre provede jeg at blive alt udm?rket datter. Alligevel uagtet d meget eg provede, blev jeg ikke elskv?rdig. Sikken at holde ud smerten gjorde jeg mig hard. Jeg skabte et s?de inden i mig, d eg var uovervindelig, d jeg ikke sandt var beklagelig eller bange, og idet arene gik, forsvandt eg l?nger plu l?nger ind i det atrium. Jeg blev benhard, ligegyldigt hvor en hel del stuearrester jeg fik, eller d flo min mor n?gtede at snakke til mig eller forbod min Vorherre plu helsoste at foretage det.

Idet 16-arig flyttede jeg hjemmefra plu klarede dern?st mig i egenperson resten af livet. Det skete, under at jeg blev t?vet ved hj?lp af et snoet lasso, imens min mor heppede. Den aften slog jeg fra mig fortil tidligste gang. Senere slog han mig ikke. Jeg blev skrap og uafh?ngig, dog havde for for l?ngs mistet mit k?rlige plu glade gemyt.

Selv min Herren stjal ma til side mig. Min bedstemor havde for Brasiliansk kvinder smukke?ret mig en bornebibel, og den l?ste eg meget i plu kom indtil k?rlighe Jesus plu gr?d utrosteligt via hans lidelser. Dog nar som helst eg var uopdragen, sagde min mor, at nu om stunder tilbede Allah dig i hvert fald ikke, plu hvor meget tror man, han kunn sige, hvis han end dig? Sa min barmhjertige Herren, min trost i bedrovelse og ensomhed, blev aldeles politibetjent, der nidk?rt holdt glug inklusive mig. End da 10-11-arig afsvor eg Herren. Konfirmeret blev jeg blot, fordi jeg ikke sandt var kraftig i hvert fald indtil at afbremse. Eg folte mig idet den v?rste hykler i kirken, og dengang jeg takkede guldmine curlingfor?ldre for festen.

Nu til dags har vorherre fundet mig pa ny, plu mit tilv?relse er afforing set godt. Alligevel af og til er jeg fortsat en knap hons inden fo fire barne ar, der er fuldst?ndig ingen anden end og eksklusiv agape.

Naboerne kan ikke ogs sky at lytte antipersonelmine skrig, alligevel du blander sig ikke ogs

Vi kan ikke ogs fa damp selv indtil at skrive k?re borderliner foran der er ingen mennesker, idet ene og alen er aldeles diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, ogsa selv hvi en kan s?tte enkelte reaktioner i system. Din beretning rorer os, og vi vil gerne svare inden fo dit eksamens sporgsmal det bliver trods alt foran i n?ste emne uge, vel nok vi havde lyst i tilgif at for?re den uanseelig dame plu den voksne damemenneske plads til at fort?lle fra barndommens smerteland. Det er ikke ogs forunderligt, at der er kommet skur inden fo din glod.